PsykoSoma

Krop & psyke i balance

Først når vi indfinder os med det der ér, sker forandringen…

Forandringens paradoks er, at først når vi er i kontakt med det der ér, så udvikler vi os.

Det kræver opmærksomhed, som med tiden bliver til ny bevidsthed.

Mit arbejde er at facilitere personlig udvikling og hjælpe mennesker i forandringsprocesser med være med det der ér.

Min tilgang er varm, åben og nysgerrig. Jeg støtter mennesker i at holde fokus og kontakt til det der er svært og smertefuldt fordi jeg ved at det er forandringens vej. Ofte vil vi som mennesker gerne gå udenom det svære i stedet for at undersøge det. Der kan ligge stærke overlevelsesmønstre bag, som er betinget af det miljø vi er vokset op i. Jeg forstår overlevelsesmønstre som nødvendig adfærd betinget af de givne vilkår. Altså at børn gør det nødvendige for at overleve/ få kærlighed og beskyttelse af deres nære omsorgspersoner uanset hvor uegnede disse kan være.

Nødvendig er ikke det samme som hensigtsmæssig. Heldigvis har vi mulighed for at ændre adfærd og mønstre når der er en parathed til forandring tilstede. Vi kan mærke det.

Vi søger terapi når vi er klar til at udvikle os og tage nye skridt på vores rejse….

Om det er nye skridt i en eksistentiel krise eller nye skridt i, hvordan du får udtrykt dine behov og grænser over for dine børn eller en kæreste er ikke det væsentligste. Det væsentlige er, at du ønsker at noget skal være anderledes i dit liv. Når vi tager ansvar for egne mønstre, vil det i sig selv, påvirke de dynamikker vi er en del af.

De fleste kommer i terapi fordi der er noget som er svært. Ofte i det relationelle. Derfor handler størstedelen af mit arbejde om, at støtte mennesker i at finde sig til rette i deres eget intrapersonelle univers såvel som i det interpersonelle rum med andre mennesker.

Om det er i familie relationer eller blandt kollegaer eller medstuderende er egentlig ikke det vigtige. Det vigtige er, hvordan du kan være tilstede med det der ér, uden at minimere dig selv eller omvendt kunstigt gøre dig større.

Begge tilstande er udtryk for ubalance og føles ofte ikke rart at være i, fordi det bliver kompenserende adfærd.

PsykoSoma handler om at have øje for helheden. At føre det mentale, det følelsesmæssige og det kropslige sammen.

Der vil dog altid være et overordnet fokus. Om fokus skal være på det psykoterapeutiske eller det kropsterapeutiske, hjælper jeg dig gerne med at afklare, hvis du er i tvivl.

Jeg støtter dig i at bygge bro, som vil skærpe din evne til at mærke dig selv og til at kunne selvstøtte og selvregulerer på et sundt og helhedsorienteret grundlag. Jeg finder det både logisk og nødvendigt at koble kognition med følelser og sansninger. Vi mennesker er ikke enten eller. Vi er både og. Psyken manifesterer sig kropsligt og omvendt.

Arbejdet med essensen foregår ved at arbejde ind i de subtile lag, her ligger ofte en kilde til dyb indsigt.

Jeg inkluderer psykoedukation i sessionerne på en enkel måde for at tydeliggøre og perspektivere, hvordan psykologiske aspekter indvirker på os og danner mønstre. Det kunne for eksempel være undervisning i tilknytningsteori i relation til den problematik der arbejdes med.

Mit erfaringsfelt er bredt og jeg modtager både private klienter og klienter visiteret f.eks. fra institutioner og kommuner.

Derudover blev jeg, i august 2023, tilknyttet Barnets Blå hus i Slagelse, som psykoterapeut for de børn og unge der bruger tilbuddet i forbindelse med individuel terapi og gruppeterapi.

Jeg samarbejder med Falck Healthcare om psykomotorisk terapi og behandling. Det betyder, at du via din private eller din arbejdsplads’ sundhedsforsikring, har mulighed for at få bevilliget et forløb hos mig. 

Du er velkommen til at kontakte mig for at undersøge om der er et match.

I forhold til GPDR kan du enten ringe til mig på telefon nr. : 2425 0569 og få en uforpligtende kort samtale med mig.

Eller du kan skrive til mig via mit bookingsystem, Terapeutbooking. Her kan du skrive til mig via sikker mail.  

jpg-black logo mpf

Medlem af Psykoterapeutforeningen, MPF.

Medlem af DAP, danske afspændingspædagoger.