Hvad er rideterapi?

Artikel om rideterapi skrevet til DAP, danske afspændingspædagoger i 2006 af Yacine Maria Baldeh.

Hvad er Rideterapi?

Heste er gode at spejle sig i, hvis man ønsker et dybere kendskab til sit kropslige og følelsesmæssige udtryk.

Heste har på forskellig vis fyldt i en stor del af mit liv. Dels har min egen interesse for ridning og siden min spastiske søns tid med handicapridning dannet baggrund for de refleksioner, som ledte mig til begrebet rideterapi.

Da jeg ville vide hvad der sker med mennesker på det følelsesmæssige plan når de er i kontakt med heste samt hvordan man bevidst kan arbejde med dette, tilmeldte jeg mig et kursus i rideterapi. Kurset blev afholdt af Marie – Louise Demant, rideterapeut/hestekyndig og Gerd Weber, psykolog/psykoterapeut. Kurset løb over et halvt år og jeg afsluttede det sidste sommer. Siden har jeg suppleret mit mere almindelige afspændingspædagogiske arbejde, med en kombination af rideterapi og rideundervisning med afsæt i afspændingspædagogik.

Rideterapi og handicapridning.

Selv om de to begreber tit blandes sammen, så er der forskel på rideterapi og handicapridning. Kort fortalt handler det om, at tilgangen i rideterapi er centreret om de følelsesmæssige aspekter. – Og indgangen til de følelsesmæssige aspekter er opmærksomhed på sammenspillet mellem krop og psyke. Altså fokus på hvad der sker med klientens krop/psyke tilstand i kontakt med hesten. Selve ridningen optræder derfor sekundært.

Handicapridning er ridning for handicappede, hvor der fokuseres på det at lære at ride en hest på trods af handicappet endvidere er hestens mekaniske bevægemønster vigtigt i forbindelse med stimulering af fx. spastisk muskulatur, det er således de fysiske aspekter der er i fokus.

Dét at der er tale om to forskellige overskrifter med to forskellige overordnede fokuspunkter, betyder imidlertid ikke, at et menneske, der går til handicapridning, overhovedet ikke oplever den følelsesmæssige dimension af ridningen, det vil bare være på et mere overordnet plan. På samme måde vil det menneske, som går til rideterapi, selvfølgelig også være påvirket af den fysiske dimension, om end i mindre grad end et menneske, som sidder på hesten med det mål at lære at ride den. Fokus i rideterapi kan fx være det bevidste arbejde hen imod muligheden for at føle, at man ’smelter’ sammen med hesten, ’låner’ dens fire ben, bliver jordforbundet og mærker psykisk ro.

Hesten holder ikke op med at være hest, hvad enten vi kalder det handicapridning eller rideterapi, men det er vigtigt at vide, at der er forskel så det bliver tydeligt, at det at være i kontakt med heste rummer flere forskellige elementer. Det at blive opmærksom på de forskellige elementer gør, at den der arbejder med handicapridning/rideterapi samt den der vælger at arbejde med sig selv i forhold til heste, har større mulighed for bevidst at vælge hvilke elementer der skal fokuseres på. Udvidelse af et menneskes evner og bevidsthed om sig selv handler meget om, hvor der sættes ind med opmærksomhed.

2015-07-10 19.53.31Hestens natur.

Heste er store, følsomme flugtdyr med en tredimensionel gangart: hesten bevæger sig fra side til side, frem og tilbage samt op og ned. Hestens flugtinstinkt gør den til et meget vågent og opmærksomt væsen, og alligevel er den et meget ’grounded’ dyr. Hestesprog er kropssprog, det ligger derfor i deres natur at forholde sig til kropslige signaler. Heste er endvidere flokdyr, de har en veludviklet social indsigt og er vant til at være opmærksomme på de sociale processer, som udtrykkes i kropssprog.

Hesten vil, hvad enten vi står ved siden af den eller sidder på den, være opmærksom på vores åndedræt, ansigtsmimik, skuldre, brystkasse, arme, hænder, bækken, ben og fødder.

Da hesten hele tiden er optaget af, hvordan vi bruger krop, stemme og berøring, er et menneske, som skal i kontakt med en hest, nødt til at koble hovedet og størstedelen af det verbale sprog fra og forholde sig overvejende til det nonverbale sprog. Med andre ord er mennesker, som ønsker kontakt med heste, nødt til at kommunikere med dem på krops-sprog!

Hesten er på baggrund af sin evne til at være i sin krop og udtrykke sine følelser igennem det kropslige sprog god at spejle sig i, hvis man ønsker et dybere kendskab samt en forøget kontakt til sit kropslige og følelsesmæssige udtryk. Rideterapi handler derfor om ’her og nu’ – kontakten mellem hest, klient og rideterapeut.

Hesten som spejl.

I kontakt med heste arbejdes der altid ud fra feltet mellem angst/usikkerhed og kontrol/styring, hvilket er udgangspunkt for, hvordan vi hele tiden møder og forholder os til livet i alle dets afskygninger.

I rideterapi arbejdes der i en trekant bestående af kontakt imellem rideterapeut, klient og hest. Kontakt-trekanten fungerer kun, når alle tre parter er nærværende. Et eksempel herpå er en situation, hvor rideterapeuten er opmærksom på sin klients usikkerhed over at stå ved siden af hesten – en usikkerhed som bevirker, at klienten holder sin vejrtrækning på det costale leje. Da hesten vil spejle det menneske, som ønsker kontakt med den, vil den også holde på sin vejrtrækning. Endvidere vil hestens flugt-instinkt blive vakt, og den vil spejle klientens costale åndedræt og rejse hals og hoved for at danne sig et bedre overblik over en eventuel faresituation.

I den situation går rideterapeuten ind og understøtter processen dels ved selv at blive opmærksom på sit åndedræt og dels ved at spørge ind til klientens oplevelse i forbindelse med at stå tæt ved hesten. Han eller hun vil også bede klienten om at registrere sin egen og hestens vejrtrækning.

Det videre forløb i situationen kan være, at klienten bliver opmærksom på, at han/hun har holdt på sin vejrtrækning og ændrer den til et dybereliggende og mere abdominalt åndedræt, hvorpå hesten vil efterligne handlingen. Den vil trække mere luft ind, puste godt ud og sænke spændingen i bryst og halsregionen. Det forplantes ud i resten af dens krop og ses tydeligt ved, at den sænker hals og hoved og sommetider sukker højlydt over at slippe den anspændte tilstand.

Tid, ro og accept.

Klientens grænser danner rammen for det arbejdsfelt, som lægger op til undersøgelse, leg og eksperimenteren. Det vigtigste for den udviklende proces er, at kontakt-trekanten er etableret i dette felt, og at opmærksomheden er på ’her og nu’.

I forbindelse med det at arbejde med grænser er det vigtigt, at der gives tid og ro til, at klienten kan mærke og forholde sig til både angstsignaler i kroppen samt til de signaler, der leder klienten fremad og giver mod til at undersøge grænselandet. Når klienten får tid, ro og accept til at mærke sig selv i feltet mellem angst og kontrol, styrkes klientens kendskab og tillid til sig selv.

I en situation, hvor klienten føler at han/hun er kommet for tæt på hesten, kan det være klogere at træde et skridt tilbage og måske opleve, at intensiteten i angstsignalerne (åndedræt, hjertebanken og svedproduktion/svedlugt) ændres, når afstanden til hesten øges. Frem for at klienten træder frem med et forceret abdominalt åndedræt i håb om, på den måde, at overvinde angsten.

For nogle mennesker kan dét, at skulle holde fokus på sig selv være angstprovokerende i sig selv og for at understrege vigtigheden af, at der gives tid, ro og accept vil jeg give følgende eksempel: I en kursusperiode arbejdede jeg med en kvindelig kursist, som det meste af sit rytterliv havde været en modig og dygtig rytter, som red alle de vilde og ustyrlige heste. Men da hun begyndte at ændre på sin måde at være sammen med heste, fandt hun ud af, at hun tidligere havde lukket af for sine følelser for at kontrollere sin angst. Så rideterapien handlede for hende om at lukke op for angsten og turde mærke sig selv. I den proces havde hun brug for, at jeg sørgede for, at ponyen stod stille eller gik roligt rundt, så hun kunne koncentrere sig om at tage ansvar for sig selv og mærke sine følelser. Det var en stor oplevelse for hende at sidde på ponyen og give plads til følelser af både angst, sorg og glæde uden at tænke på at skulle tage ansvar for hesten.

2015-08-14 07.21.13

Angst og tillid.

Et andet eksempel: En handicappet pige på 10 år går i rideterapi hos mig. Hun er dianogstiseret som havende Rett Syndrom og har ikke noget talesprog. Hun har tidligere været ude for en oplevelse med heste, som har gjort hende bange for dem. Da vi startede, havde hun brug for tid, ro og accept til at nærme sig den pony, hun skulle arbejde med.

I begyndelsen nærmede hun sig med to skridt frem og et tilbage. Men da hun havde fået lov til at gå frem og tilbage og mærke sig selv, fik hun tillid nok til at stå ved siden af ponyen og røre forsigtigt med først én finger, dernæst flere fingre, så hele hånden og endelig stak hun næsen ned i ponyens pels for at snuse…… Nu lader hun sig bære rundt i skridtgang af en større pony, med stor opmærksomhed på sig selv og hesten.

Det er vigtigt at acceptere, at det er fint, at klienten trækker sig væk fra hesten og mærker sig selv. Her er det også vigtigt, at rideterapeuten er med i processen og hjælper med at afdække, benævne og udtrykke det, der sker i kontakt-trekanten.

Når der arbejdes med angstproblematikker, er det ligeledes vigtigt, at den hest, der arbejdes med, er en rolig natur. Det er generelt vigtigt, at rideterapeuten gør sig overvejelser om valg af hestemateriale i forhold til klienternes forskellige problemstillinger. En mere opmærksom hest kan være fin i en anden sammenhæng, og alle heste vil altid spejle omgivelserne med et udtryk, som harmonerer med deres grundtemperament.

Afspænding til hest.

I rideterapi kan der også arbejdes med afspænding til hest, hvor fokus er en udvidelse af klientens kropsbevidsthed. Det kan foregå som en kropsgennemtænkning, hvor rideterapeuten guider klienten til for eksempel at rette sin opmærksomhed på vejrtrækning, balance, koordination, tyngde og elasticitet i muskulaturen. Der kan endvidere arbejdes mere fokuseret med det, klienten oplever under afspændingen. Det kan eksempelvis være, at klienten bliver opmærksom på spændingsforskelle mellem højre og venstre balle, eller at han/hun generelt oplever sig meget spændt i sædet. I det ændringsorienterede arbejde taler rideterapeuten ind til klientens opmærksomhed på muskelbrug og spændingsforhold ved at bede klienten om at fokusere på rygsøjlens bevægelighed og rytme under ridning. Når klienten har opmærksomhed og kontakt til rygsøjlens bevægelser, kan det næste spørgsmål handle om, hvorledes klienten mærker at for- og bagsidemuskulatur arbejder sammen. På denne måde kan arbejdet i kontakt-trekanten lede til, at klienten opnår en større indsigt i kroppens sprog. Og ved at bruge åndedrættets ressourcer samt ved at udnytte det faktum, at hesten fungerer som en levende, varm, rytmisk og jordbunden understøttelse, kan klienten bevidst arbejde videre med de kropsoplevelser, han eller hun har fået.

Indsigt i krop og følelser.

Kontakt med heste kan hjælpe mennesker med at få øget indsigt i, hvordan deres psykosociale processer omsættes og udtrykkes i deres krop. Mærke hvordan de bevæger sig i feltet mellem angst/usikkerhed og kontrol/styring. Den øgede indsigt kan virke katalyserende for en større tillid og lydhørhed overfor kroppens udtryk, hvorved klienten kan opleve sig mere hel og levende.

Rideterapi henvender sig til normale, udviklingshæmmede og fysisk handicappede. Det vil sige alle mennesker, som ønsker at arbejde med grænselandet, hvor indgangsvinklen er fokus på kroppens udtryk og bevægelse af følelsernes liv.