Om Yacine

btfhdr

Yacine Maria Baldeh 

Proces terapi – awareness & movement! 

Kort om mig & min vej:

Jeg elsker at se mennesker bevæge sig, at være medvirkende til at de oplever SIG. Det er ofte meget rørende og det er det mennesker vokser af. At blive nænsomt støttet i at hæve blikket og turde se ud af øjnene med ny klarhed og mindre skam.

Jeg næres af mit arbejde fordi det er mig så meget på sinde at støtte mennesker i at få fat i dem selv, i deres unikke kerne. Så de kan bevæge sig mere frit og med en større tiltro til sig selv og den omverden de er en del af. Og jeg kender det selv, det med at arbejde sig vej ind til kernen, igennem alt det jeg har plantet på vejen, for at undgå at se den, fordi det har føltes for overvældende og skræmmende at gå på min vej. Så jeg kender til at være i terapi, og det gør at jeg på egen krop og sjæl har mærket, hvad der betyder noget i den terapeutiske relation. Og de værdier holder jeg mig tæt til. Den helt essentielle værdi er, at gå sammen og undersøge vejen sammen, alle bump og alle forviklingerne, ukrudtet, de mærkværdige blomster og de vildtvoksende buskadser. Nogen gange opdager vi at ukrudtet faktisk kan spises og ovenikøbet være sundt og nærende for os. Andet skal spyttes ud igen! 

Der er altid en grund til at vores vej, ser ud, som den gør, der er altid en mening, selv om livet kan føles meningsløst og smertefuldt. Også når vi rammes af det meningsløse vil den måde vi betræder vores vej på give mening ind i sammenhængen af hvem vi er.

Jeg lever privat sammen med min kæreste igennem 18 år. Vi har to børn sammen og jeg har et barn fra et tidligere forhold. Mit første barn blev hjerneskadet under fødslen. Han lever i dag en smuk og nærende ungdomstilværelse sammen med sit store handicap og sammen med en masse andre unge mennesker, som hjælper ham med at leve med de vilkår der præger hans tilværelse. 

Mit liv med ham har givet mig indsigt i og respekt for det nære i samspillet og for at være opmærksom på de helt fine emotioner og bevægelser i det relationelle. Denne skærpede evne til at se og mærke bruger jeg i mit terapeutiske arbejde.     

Min vej fagligt set:


Uddannelse.

       2018 – nu

      Studerer somatisk sexologi i C. H. A. I. Og jeg er med, som en del af assistentteamet, på skolens behandler uddannelse. 

2010 – 2012
Bent Falk. Psykoterapi.
2-årig efteruddannelse i Gestaltterapeutisk sjælesorg & eksistentielle samtaler.

2008 – 2004
Psykoterapeutisk Institut.
4 årig uddannelse i oplevelsesorienteret psykoterapi:
• Eksistentiel psykoterapi.
• Familieterapi.
• Gestaltterapi.
• Klientcentreret psykoterapi.

2001 – 1998
Skolen For Kropsterapi & Afspænding.
3 – årig uddannelse til Psykomotorisk Terapeut (tidl. afspændingspædagog).

Medlem af  DAP, danske afspændingspædagoger.


Supervision.

2017 – 2020. Hanne Hostrup, psykolog og gestaltterapeut.

2013 – 2016. Bent Falk, teolog og gestaltterapeut.

2010 – 2007. Helle Bay Valdan psykolog og gestaltterapeut.


Her er et udsnit af nogle af de kurser jeg har deltaget i, nogle har jeg søgt igen og igen fordi jeg synes de var så lærerige og berigende blandt andet drømmearbejde.

For tiden er jeg meget optaget af at blive endnu dygtigere i samarbejdet med mine heste og får supervision i horsemanship hos Charlotte Lemming… derudover krop og krop igen og igen i dans og kropsterapi 🙂

Kurser.

Drømmearbejde på gestaltterapeutisk grundlag v/ Jørgen Groth.

Psykiatrifonden. Psykiatriuge i København fokus på unge og diagnoser.

KGI – Københavns Gestaltinstitut. Relationel gestaltterapi v/Jesper Rasmussen.

Workshop. Eksistentiel psykoterapi v/ Ernesto Spinelli.

Stresskonference hos DAP (danske afspændingspædagoger).


Kunst V/ Tine Voldby Crumlin. Male & tegne kurser.

Rideterapi. Undervist & trænet i rideterapi ved socialpædagog og systemisk terapeut Marie-Louise Demant & psykolog Gerd Weber.

Den Ny Dramaskole. Forskellige kurser bla. ‘Stemme & bevægelse’ & ‘Krop & teater’ med inspiration fra ‘Cantabile 2′ med træning af nærvær og ekspressivt udtryk i kroppen.

Herudover en del andre danse og bevægelsesrelaterede workshops og forløb ved bl.a. Poul Laursen, Pia Houmark (Laban).

 

%d bloggers like this: